Hvis der ikke er pro­ble­mer, skal der ikke behand­les!

Det er nor­malt at have stramt læbebånd og tun­gebånd, og man bør ikke behand­le før, der opstår pro­ble­mer.
Jeg behand­ler frem til baby er 2 mdr. gam­mel, hvis der er pro­ble­mer. Frem til 2 måne­ders alde­ren får baby suk­ker­vand, der vir­ker let smer­testil­len­de.
Efter 2 mdrs.-alderen ønsker jeg ikke at klip­pe uden fuld bedø­vel­se, da baby bli­ver mere bevidst og bevæ­ger sig mere.

Der lig­ger en vej­led­ning til behand­ling af stramt tun­gebånd på sund­heds­sty­rel­sens hjem­mesi­de:

Pul­je­fi­nan­si­e­ret NKR: Under­sø­gel­se og behand­ling af anky­log­los­si hos amme­de spæd­børn — Sund­heds­sty­rel­sen

Hvordan foregår klipning af læbebånd og tungebånd?

Besø­get i kli­nik­ken varer som regel 30–45 minut­ter. Sel­ve under­sø­gel­sen og ind­gre­bet varer kun gan­ske få minut­ter, her­ef­ter er der god tid til amning.

FØR konsultationen:

Jeg anbe­fa­ler, at baby er lidt sul­ten før kon­sul­ta­tio­nen, så baby ger­ne vil amme/have fla­ske lige efter under­sø­gel­se og evt. klip. Så er baby nem­me­re at trø­ste bag­ef­ter, og så blø­der det min­dre. Så und­gå ger­ne amning/flaskegivning 2–3 timer før tiden til kon­sul­ta­tion.

UNDER konsultationen:

Først hører jeg om babys pro­ble­mer ved amning/flaskegivning, og pro­ce­du­ren bli­ver gen­nem­gå­et.
Her­ef­ter gives lidt suk­ker­vand, så baby er vel­be­fin­den­de. Så kig­ger jeg i mun­den og mær­ker efter ved læbebånd, tun­gebånd og i ganen. Hvis der fin­des stram­hed, klip­per jeg med det sam­me, så bar­net kun behø­ver lig­ge på brik­sen gan­ske kort tid.
Jeg anbe­fa­ler hur­tig amning/flaskegivning lige efter ind­gre­bet, så bar­net fal­der hur­tigt til ro, hvil­ket mind­sker blød­nin­gen. Der­for kom­mer man hur­tigt ind i et andet loka­le, hvor man kan amme/give fla­ske med det sam­me. Der er god tid til amningen/flaskegivning, hvor mit per­so­na­le hjæl­per og vej­le­der. Per­so­na­let hol­der også øje med evt. blød­ning.

EFTER konsultationen:

After-care er ikke anbe­fa­let af sund­heds­sty­rel­sen. Jeg anbe­fa­ler det dog, da jeg fin­der stor risi­ko for sam­men­voks­nin­ger i sår­et, hvis der ikke fore­ta­ges after-care.

Virker det at klippe læbebånd og tungebånd?

Det er svært at få til­la­del­se til forsk­ning ved­rø­ren­de nyfød­te baby­er af eti­ske årsa­ger. Der­for er det svært at sige præ­cis, hvor virk­nings­fuldt det er at klip­pe læbebånd og tun­gebånd.
Der fore­lig­ger nogen forsk­nings­re­sul­ta­ter, hvor der vises lidt effekt af klip­ning af tun­gebånd, men der er også forsk­nings­re­sul­ta­ter, som viser det ikke vir­ker. Der er meget få forsk­nings­pro­jek­ter med klip­ning af læbebånd.
Sund­heds­sty­rel­sen har gen­nem­gå­et forsk­nings­re­sul­ta­ter­ne rundt omkring i ver­den, og de kom­mer med anbe­fa­lin­gen; at der er en vis sand­syn­lig­hed for effekt ved klip­ning af tun­gebånd, hvis der er pro­ble­mer med amnin­gen. Se anbe­fa­lin­ger­ne her: Pul­je­fi­nan­si­e­ret NKR: Under­sø­gel­se og behand­ling af anky­log­los­si hos amme­de spæd­børn — Sund­heds­sty­rel­sen

Min erfa­ring fra kli­nik­ken viser gen­nem 5 år, at der er effekt af klip­ning af læbebånd og tun­gebånd, men det er en per­son­lig erfa­ring. Gene­relt ople­ver cir­ka 70–80% af mødre­ne en posi­tiv effekt på amningen/flaskegivningen, men det er ikke muligt at garan­te­re bed­re amning ved at klip­pe læbebånd eller tun­gebånd.

Risici ved indgrebet

Ved klip­ning af læbe- eller tun­gebånd kan der fore­kom­me blød­ning, og i sjæld­ne til­fæl­de kan der opstå betæn­del­se.

Det er nor­malt at ople­ve lidt blød­ning, men betæn­del­se er meget sjæl­dent. Nog­le baby­er kan ople­ve smer­ter det før­ste døgn efter ind­gre­bet. Hvis der opstår pro­ble­mer efter at have for­ladt kli­nik­ken, bør man kon­tak­te sin læge.

I almin­de­li­ge åbning­sti­der er du vel­kom­men til at kon­tak­te os direk­te i kli­nik­ken, og uden­for nor­mal åbnings­tid kan du kon­tak­te vagt­læ­gen.

Blød­ning: Blød­nin­gen stop­per, inden man for­la­der kli­nik­ken. I vis­se til­fæl­de kan det være nød­ven­digt at stop­pe blød­nin­gen ved at bræn­de det blø­de­n­de områ­de let. Hvis der opstår blød­ning, når man er kom­met hjem, så prøv at hol­de en kold vaske­klud på i 5 minut­ter (som man vil gøre med et nor­malt sår), så hol­der der ofte igen. Hvis det ikke hol­der, bør man kon­tak­te os i dag­tid eller vagt­læ­ge uden­for dag­tid.

Smer­ter: Det er meget få baby­er, som får smer­ter efter ind­gre­bet. Ved ved­va­ren­de smer­ter efter en lur der­hjem­me, kan fly­den­de para­ce­ta­mol gives efter anvis­nin­ger­ne på fla­sken. Det anbe­fa­les at bru­ge para­ce­ta­mol mak­si­malt i 1–3 døgn og kun ved behov.

Infek­tion: Ved til­ta­gen­de rød­me omkring sår­et eller feber hos dit barn, bør læge kon­tak­tes.